Hvad kan I forvente
En udendørsaktivitet enten i den nærliggende skov, her på grunden eller så langt væk som I orker at gå ? Distance, indhold og sværhedsgrad er helt op til jer selv og vi hjælper meget gerne med at planlægningen.
Hvad kan der laves
Vi kan fx foreslå:
- hike i de Nordsjællandske skove
- hike/tur til/ København
- badetur til Buresø
- fotoløb på grunden for de mindre
- GPS-løb / Geochacing
- orienteringsløb i skoven
- natløb
Tal med os på forhånd så vi kan tale nærmere om hvad I præcis vil lave.
Hvor komme materialerne fra
Vi har kort over de fleste af områderne omkring os og vi har en velvoksen “hikemappe” med gode forslag til seværdigheder, overnatning etc. Vi stiller gerne op som postmandskab hvis I har brug for det og vil også gerne give en hjælpende hånd til planlægningen.
Hvad kommer I selv med?
- Ideer til/planlægning af større “tema”løb/natløb
- Egne kompasser
- Egne knive
- Godt humør
Hvor mange kan være med?
Ingen begrænsninger
Lidt om aktiviteten
Tænk på at aftnerne er lyse om sommeren og at natløb derfor skal begynde meget sent hvis det skal være rigtig mørkt. Det er sjovt at lave løb sammen på tværs af grupperne og fx grenopdelt - tal sammen med de andre ledere om I ikke kan finde på noget sjovt for jeres spejdere. Vi giver gerne en hånd med.
Hvis I skal på hike er vores “hikemappe” et godt udgangspunkt til planlægningen. Den indeholder ingen færdige hikepakkeløsninger, men er til gengæld fuld af gode ideer til ture, seværdigheder og aktiviteter. Husk det er jeres eget ansvar at jeres spejdere skal på hike, men vi hjælper gerne med planlægningen.
Mappen på Egemosen er ikke opdateret hvad angår åbningstider, priser etc. men de fleste af stederne kan findes på vores hjemmeside, hvor der er en særlig hikeside med links til seværdigheder og aktiviteter i vores område.
Egemose Centrets hikekort
Hikekortet viser en række mulige udflugtsmål for jeres hike. Der er flere interessante oplysninger om lokalområdet på Naturparks venners hjemmeside. Find masser af overnatningspladser via Skov og Naturstyrelsens hjemmeside.
Share on Facebook