Hvad kan I forvente
I kan forvente en udendørsaktivitet som enten foregår i (eller rettere på) Greenen eller på Buresø (men så skal vi aftale det på forhånd) eller rundt omkring på Egemosens pladser.
Hvad kan der laves
Vi kan fx
- lave pionerarbejder i forskellige størrelser
- tømmerflådesejlads
- slå reb
- lave kulsø (fx skamler)
Store spejdere kan lave storpioner - små spejdere kan lave mikropioner.
Hvor komme materialerne fra?
Egemosen stiller “det hele” (rafter, reb, presenninger, inspiration mv. til rådighed). Tal med os på forhånd så vi kan tale nærmere om hvad I præcis vil lave.
Hvad kommer I selv med?
- Egne knive
- Godt humør
Hvor mange kan være med?
Uendeligt egentlig - afhænger alene af projektet, spejdernes alder og ledernes engagement.
Lidt om aktiviteten
Det er sjovest at lave (brugs)pioner først på ugen således at vi har god tid til at bruge dem - det gælder især “bygningsværker” som sauna, rodeotyr, vandrutschebaner eller karrusel. Hvis I laver tømmerflåder er det fint nok at have et par timer til at sejle med dem. Husk at det er lederne der har ansvaret for spejderne når de også efterfølgende bruger det byggede - dvs. der skal være en leder tilstede når der fx skal sejles i tømmerflåde ligeså vel som at spejderne skal bruge redningsveste når de er på søen!